Hvis du har det svært, skal du ikke stå alene med det

Har du det dårligt eller er ked af det meget af tiden, skal du ikke stå alene med det. Faktisk er det de voksne omkring dig, der har ansvaret for, at du har det godt. Men nogle gange kan de voksne omkring dig have svært ved at sørge for, at du har det godt. Heldigvis er der nogle voksne i din kommune, som lytter til dig og kan hjælpe.

Her på siden kan du se, hvordan du nemt kan få fat i børne- og ungerådgiver i din kommune, så du kan få den hjælp, der passer til dig.

Alle børn og unge har rettigheder – og ret til hjælp, hvis der er brug for det.

Flere muligheder

I boksene herunder kan du se, hvilke andre muligheder du har for at få hjælp

Lettere Behandling til børn i psykisk mistrivsel

Er du mellem 6 og 17 år, og oplever at du ikke har det godt? 
Så kan dine forældre (eller du kan selv, hvis du er fyldt 15 år) ringe til os på 99 88 77 89, og sige at I gerne vil i kontakt med Lettere behandling til børn i psykisk mistrivsel. Så kan der hurtigt iværksættes behandling, som varetages af Rebild Kommunes psykologer fra PPR. 
Du/I kan læse mere om tilbuddet HER og kontakte behandlingstilbuddet ved at sende en mail på letterebehandling@rebild.dk 

Føler du dig alene med dine tanker og problemer?

Så kontakt Rebild Kommunes anonyme ungerådgivning, der hjælper unge i alderen 13-25 år. 

Ring eller SMS til ☎ 31 94 36 31

Læg gerne en besked hvis telefonen ikke besvares. Så tager vi kontakt til dig hurtigst muligt. 

BørneTelefonen

BørneTelefonen har døgnåbent, og er DIN linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte. Hver dag, året rundt sidder frivillige rådgivere på BørneTelefonen klar til at lytte og rådgive børn og unge i Danmark om deres problemer - store som små.

Ring eller SMS til BørneTelefonen ☎ 116 111

HØRT

Har du brug for nogen, der vil lytte?
HØRT er gratis og anonym rådgivning til dig, der er 15-24 år. HØRT har åbent hele døgnet og alle ugens dage. Her sidder professionelle rådgivere klar til at skrive med dig om de svære tanker og følelser, som du går med. 

Kom til HØRT

Tal Med Os

Tal Med Os tilbyder anonym rådgivning til dig, der er bekymret for dine seksuelle tanker eller handlinger. Rådgiverne er uddannet til at tale med børn og unge om disse bekymringer – og de dømmer dig ikke. På hjemmesiden talmedos.dk kan du også blive klogere på din situation ved at læse forskellige gode råd eller teste dig selv ved at svare på spørgsmål om dit liv og dine tanker.

Kom videre til Tal Med Os

Monsido - statistik